Product was successfully added to your shopping cart.

Find sauna typen der passer til dit behov

Har du svært ved at finde rundt i de mange forskellige saunaer, samt tilbehøret til dem? Få styr på det herunder.

Forfatter: Majbrit Gregersen//Praktikant ved Viking Outdoor d. 08-10-20

Står du også og skal have din helt egen wellness oase ude i haven, men syntes det er svært at beslutte mellem de forskellige typer, materialer og tilbehør? Det kan nemlig godt betyde noget for dig, hvilken form din nye udendørs sauna har eller om du har en elektrisk eller brændeovn. Hvis du vil se vores store udvalg af saunaer, kan du se det her.

Har du forelsket dig i de runde former ved vores saunatønder, den hyggelige nordiske charme af vores sauna hytter eller måske den luksuriøse følelse af vores sauna annekser? Læs lidt mere om de forskellige typer her.

Den unikke saunatønde

Saunatønden er karakteriseret af sit nordiske og runde udtryk. Selvom det er et lækkert og unikt udtryk, der passer ind i de fleste haver, så er det altså ikke kun for udseendets skyld at saunaen er tøndeformet. Saunatøndens cirkulære form giver naturlig luftcirkulation og medhjælper derfor til en minimeret opvarmningstid og den generelle varmefordeling inden i saunaen. Det vil altså betyde for dig, at du ikke behøver at tænde op i saunaen lige så længe før, som hvis du havde valgt en anden sauna type. Grunden til den hurtigere opvarmning er, at tøndens runde form gør at der er 24% mindre rum at varme op i forhold til en firkantet med samme areal.
Derudover, så tilbyder vi mange valgmuligheder for a tilpasse saunaens design til ens eget behov og ønsker, med rigelig forskelligt ekstraudstyr. Tønden med sit rustikke udtryk passer naturligt ind i et miljø med masser af natur og vi har desuden også masser af designs at vælge imellem, så den passer helt perfekt ind i din have. Alle Viking outdoors produkter er lavet i gran for at sikre en god kvalitet, hvilket sikrer minimal vedligeholdelse af tønden. Alle produkterne kommer nemlig overfladebehandlet, så du skal blot vælge en farve og så jævnligt tjekke tøndebåndene, for at sikre at træet ikke får rykket sig. Hvis du vil læse mere om de forskellige træsorter, kan du gøre det her. 

Sidst, men ikke mindst, så kommer alle saunatønderne selvfølgelig samlet. Det vil altså sige, at man ikke selv skal til at samle produktet. Den kan altså blot hejses ind med kran eller køres på plads med maskine og placeres på et plant fundament og wupti, en helt ny tilføjelse til haven eller sommerhuset. 

Er du til den unikke charme af saunatønden, så er denne muligvis noget for dig. Se mere her!

Sauna hytte med nordisk charme 

Sauna hytten har ligesom saunatønden også en nordisk charme, som passer perfekt ind i et miljø med masser natur. Se udvalget af vores sauna hytter her.
Sauna hytterne kommer i modsætning til saunatønderne usamlet i større moduler, som blot skal sættes sammen. Fordelen ved at den ikke kommer samlet er, at man kan lave dem lidt større. Fordelen ved hytterne er blandt andet også, at de er bygget lidt mere op i højden end vores tønder. Det betyder for dig, at man kan sidde enten højt eller lavt eller i flere niveauer – det er helt op til dig. Formen gør endvidere også, at man udnytter pladsen til fulde og der derfor kun være lidt flere mennesker på mindre plads.
Ligesom saunatønden, er sauna hytten også lavet i gran, som er meget formstabilt.
Da saunaer gælder som småbygninger, så skal du ikke søge om tilladelse medmindre du allerede har bygget for over 50 M2.

Er du til den nordiske charme og højt til loftet, så er denne sauna hytte muligvis noget for dig. Se mere her!

Sauna anneks med et luksuriøst flair

Er du mere til den moderne kvadratiske stil, så kan det være at sauna annekset er mere for dig.
Sauna annekset kan tilføre eksklusivitet ind i enhver have, hvor det står. Det er den mest fleksible løsning vi i viking outdoor har.
Vil du kombinere saunaen med et loungeområde eller måske et badeområde? Det er helt op til dig. Du kan se vores sauna annekser her eller bygge din egen her.
Desuden, så har sauna annekset samme fordel som saunahytten, hvor man kan bygge op i højden og derfor selv bestemme hvilket niveau man vil sidde i. Sauna annekset kommer ligesom sauna hytten også i større moduler, som let kan samles og derefter nydes. For sauna annekset gælder de samme regler som for de øvrige saunaer; man behøver ikke at have bygningstilladelse for at opstille det.

Drømmer du om et mere luksuriøst flair, så er dette sauna annekset muligvis noget for dig. Se mere her!

Nu har du måske fundet formen på din nye sauna, men hvilken opvarmningsform skal du så vælge?

Vi har prøvet at samle fordele og ulemper for de forskellige typer af opvarmning. 

Elektrisk ovn:

Fordele:

En af fordelene ved at vælge en elektrisk ovn er, at den er let at sætte til. Den bliver installeret af vores elektriker på fabrikken, hvortil man så blot skal tilslutte et kabel og wupti så har man en virkende sauna. En anden fordel er, at det er lettere at styre temperaturen, da den kører på en termostat man kan påsætte. Man slipper desuden også for at manuelt at skulle smide brænde på og der kan medfølge smarte funktioner som damp, app tilslutning osv. 

Ulemper:

Selvom den elektriske ovn er supersmart, så kan man ikke komme udenom, at den tager lidt af den autentiske oplevelse. Det vil desuden også kræve, at der bliver trukket strøm, hvor nogle af ovnene kræver en del amp., se nærmere sidst i artiklen. Selv med dette, så vil den elektriske ovn ikke lige så hurtigt kunne opvarme saunaen og max. Temperaturen vil også være mindre end ved en brændeovn. 

Brændeovn:

Fordele:

Den fordel som mange af vores kunder fortrækker ved brændeovnen, er den autentiske oplevelse med mulighed for at se levende ild. Lugten af brændende træ kan bare ikke erstattes. Desuden, så vil der også både være hurtigere opvarmning, men også en højere max. Temperatur. Dette højere output gør også, at brændeovne generelt er bedre til større sauna hytter. Sidst, men ikke mindst, så vil det også gøre saunaen mere mobil, da der ikke behøver at trækkes strøm.

Ulemper:

Da en brændeovnen, som navnet så fint indikerer, skal bruge brænde skal man også have plads til opbevaring af dette. Man kan f.eks. vælge at bygge en terrasse, hvor der er et lille brændeskur. Selvom man har opbevaringen på plads, så kan man ikke komme udenom, at træ fylder og sviner.
Man skal først og fremmest have træet ind i saunaen, men også have det ud når det er brugt, som altså kræver at askeskuffen tømmes.
Det er desuden også sværere at kontrollere temperaturen inde i saunaen, da det ikke er styret af et termometer.  Slutteligt, så kræver det tilladelse fra en skorstensfejer at have en brændeovn.
Hvis man dog kan leve med det beskidte natur der følger med en brændeovn, så får du en autentisk oplevelse med denne.

*Dette er udarbejdet og fortolket af Viking Outdoor og ændringer kan derfor forekomme. Derfor er det altid vigtigt at tjekke op de aktuelle informationer før i påbegynder et nyt projekt.